Samfundsstrukturer

  • Udskriv

Politikken for Samfundsstruktur, arbejde, økonomi, Blandingsøkonomien, Borgerløn, Skatter og afgifter, Statens indtægter og udgifter, Boliger

Samfundsstruktur, arbejde, økonomi
Blandingsøkonomien
Borgerløn
Skatter og afgifter
Statens indtægter og udgifter
Boliger



Samfundsstruktur, arbejde, økonomi

1. Analyse

Samfundsstrukturens kompleksitet

Vores samfunds struktur, arbejdsmarkedsforhold, måden vi bor på, forholdene mellem byer og mindre lokalsamfund, trafikforhold, placering af institutioner og virksomheder m.m. – alt dette hænger uløseligt sammen.

Ændrer man på én af faktorerne, virker det ind på de øvrige. For eksempel medfører de høje boligpriser i de større byer, at mængden af pendlere er vokset meget i de sidste år. Arbejdsforholdene og trafiksituationen berøres således af huspriserne.

Alligevel lovgives i vid udstrækning uden at helheden tages i betragtning. Der er ikke nogen tradition og derfor heller ikke erfaring i at tænke i langsigtede helheder i det politiske arbejde.

Vores nuværende samfundsstruktur er derfor ikke blevet til ud fra en klar vision om, hvordan samfundet skulle udvikle sig. De fleste politiske opgaver handler om problemer, der opstår i forskellige samfundsområder, som så løses ud fra en relativt snæver tænkning, fordi ingen rigtig véd, hvor vi er på vej hen. Dette har medført mange paradokser og mange forhold som er urimelige.


Eksempler:

Forskellen mellem at have arbejde og at være arbejdsløs er urimelig. Vi har et A-hold og et B-hold. Har man arbejde har man alle mulighederne, men er man arbejdsløs er ens situation rent sprogligt defineret ved, at man ikke har arbejde, dvs. den er ikke noget i sig selv.

Lokalsamfundene går i opløsning, børn og voksne er adskilte i de fleste dagtimer, de ældre er isolerede, der er langt til arbejdet for mange, hvorved de bliver pendlere - med belastning af miljøet til følge.

Disse samfundsproblemer er som nævnt meget komplekse. De kan ikke løses ét for ét. Vi må løfte bevidstheden og fra et højere perspektiv se på nye og bedre former for samfundsstrukturer.

Visionen er på lang sigt at skabe samfund – nationalt og internationalt – der ikke er så pengestyrede som nu.

Men inden vi går nærmere ind i dette, må vi se på karakteren af vores pengesystem.

Pengesystemet kræver konstant vækst

Vi har i de sidste årtier oplevet, at vores muligheder for selv at definere hvordan vi ønsker at indrette samfundet, er reduceret. Årsagerne er en kombination af mange faktorer relateret til globaliseringen, pengesystemet, konkurrence-forvridende erhvervsstrukturer, et overreguleret boligmarked og at traditionelle sociale opgaver bliver løst via skattesystemet.

Et centralt problem er pengesystemet, idet alle penge er forbundet med rentebærende gæld. Når et pengeinstitut låner penge ud, da sættes penge i omløb. Disse penge ender før eller siden på en bankkonto, og pengene står nu både som et aktiv (indbetaling) og et passiv (en gæld). For at betale de renter, som gælden kræver, er det nu nødvendigt med en eksponentiel vækst i samfundet. Så længe der er en eksponentiel vækst i samfundet, kan alle betale deres gæld. I det øjeblik denne vækst udebliver, er der nødvendigvis nogen som må gå fallit, idet det ellers ikke er muligt at tilbagebetale den øvrige gæld (med renter).

Dette pengesystem, der i sig bærer nødvendigheden af vækst, er nøglen til mange vanskeligheder i vores samfund.

 

2. Bevidstgørelse

Et nyt syn på økonomi

Når vi fra hjertet søger at tjene vore medmennesker, da får sjælens liv næring. Når verden udfordrer vore talenter, da motiveres vi til at være opfindsomme. Altruisme og konkurrence er således to poler, som tilsammen skaber rammerne for menneskets kreative udviklingsproces.

Fra dette perspektiv udspringer en vision om at skabe en ny form for et liberalt marked med en social bevidsthed, som fremmer økonomiske løsninger, der effektivt bygger på sunde kredsløb, både hvad angår penge, miljø og menneskelige ressourcer. Den optimale holistiske økonomi er præget af, at den økonomiske magt deles af mange små aktører, har få eller ingen monopoler, og at naturlige ressourcer betragtes som noget, der tilhører menneskeheden som helhed, og dermed ikke kan gøres til genstand for personlig ejendom. De økonomiske rammer skal sigte på at fremme og belønne værdiskabende produktion i modsætning til passiv kapitalforrentning.

VisionsPartiets vision for en fremtidig samfundsmodel baseres på 2 ligeværdige strukturer, som er væsensforskellige, som supplerer hinanden, og som er i gensidigt samspil og i balance.

Den ene struktur er baseret på en konkurrenceorienteret markedsøkonomi, som er en videreudvikling af den vi kender – hvor økonomi står over sociale hensyn men tilføjet en overordnet styring vedrørende etik, medmenneskelighed og miljø (maskulint orienteret).

Den anden struktur er en samarbejdsorienteret socialøkonomi, der foregår i lokale fællesskaber, hvor sociale hensyn står over økonomi (feminint orienteret).

Lokalsamfund, som er præget af fællesskab med plads til individet og med tolerance og rummelighed i livsstil, skaber en kontekst, hvor børn og voksne på en gang kan føle sig trygge og samtidig have plads til at vokse. Ideelt set er det muligt at skabe sådanne rammer om familielivet, hvor der findes en naturlig balance mellem de maskuline og de feminine principper og værdier. Dette udtrykker sig i en balance mellem den dynamiske skaberkraft og en forståelse for det indre liv i naturen, i fællesskabet og i de menneskelige relationer. Heraf opstår samfund, der både er meget kreative og produktive, og som samtidig er smukke, varme og med plads til bare at være.

De to former for økonomi kan karakteriseres således:

 

  Socialøkonomi  Markedsøkonomi
Princip: Kærlighed Intelligens
Skaber gennem: Samarbejde Konkurrence
Virkning: Glæde Effektivitet
Bygger på: Naturlig kapital Finansiel kapital
Skaber: Social kapital Fysisk kapital
Sanktioner: Sociale Juridiske
Domæne Lokalt Globalt
Medium: Tillid Penge
Mål: Kvalitet Profit

 

 

 

 

 

 

 




Blandingsøkonomien



I fremtidens blandingsøkonomi om f.eks. 50 år bør det ikke være nødvendigt, at borgerne i gennemsnit arbejder mere end 20 timer om ugen i markedsøkonomien, - eller halvdelen af arbejdstiden i løbet af et antal år.

Renteudgifterne til boliger kan reduceres ved, at mange mennesker tilknyttes gældfri økosamfund og forskellige typer af kreative fællesskaber, som ikke primært er profitorienterede, men som er mere skabende i natur. Det skaber en ny type af balance i erhvervslivet, som reducerer stress og nedslidning, men samtidig gør, at man er effektiv i sit arbejde, når man er på job. Mange mennesker kan i denne vision have dobbelte jobs. Delvis i betalte stillinger, hvor de er underlagt markedsvilkår og delvist i andre stillinger, som er ulønnede, eller som er lønnet i en af de mange alternative lokale pengesystemer.

Denne erhvervsstruktur gør, at arbejdsløshed ikke længere eksisterer. De som tidligere var arbejdsløse, eller overført til forskellige pensioner, selv om de stadigt kan yde noget til helheden, kan i denne model indgå i de lokale produktionsfællesskaber og bidrage der med forskellige opgaver. Dette frigør på sin side ressourcer andre steder i samfundet således, at den samlede samfundsproduktion stiger.

Der er ingen fast pensionsalder, men de ældre kan gradvist trække sig tilbage fra den konkurrenceprægede markedsøkonomi og over til den mere fællesskabsorienterede socialøkonomi, som findes rundt omkring. Disse arbejdspladser er underlagt nogle andre vilkår, og der er derfor ikke problemer med, at de ældre ikke kan arbejde så hurtigt. Her yder man efter evne og får sine basale behov opfyldt gennem fællesskabets økonomi eller en form for borgerløn. Eksempler på jobs i lokaløkonomien er lærere, omsorgsjob, butiksjob, bager, slagter, præster, servicefag, mekanikere, gartnere, rengøring mv. Ideen er, at de enkelte lokalsamfund selv eksperimenterer sig frem til hvilke områder, der skal varetages under lokaløkonomien og hvilke, der fortsat skal varetages under den større samfundsøkonomi.

Der er to store fordele ved denne model. Den ene er, at alle, der har bidrag, som de kan give, får et meningsfuldt virke og medansvar i samfundet i stedet som nu passivt at forsørges af den højeffektive del af befolkningen. Den anden store fordel er, at vi tager det nære samfund alvorligt og på en dybtgående måde gør op med fremmedgørelse, institutionalisering og offentligt formynderi. Idéen er således, at deltagerne i lokalsamfundet selv skaber beslutningsprocesserne vedrørende de områder, som overtages af den lokale økonomi.

3. Politiske mål

VisionsPartiet har en langsigtet vision om at skabe en komplementær blandingsøkonomi, idet der som noget nyt skal oprettes lokale økonomier og sociale økonomier baseret på fællesskab, medansvar og engagement.

Allerede nu kan vi arbejde for, at det offentlige giver plads til en mangfoldighed af forsøg med at skabe sådanne fællesskabsorienterede økonomier i forskellige typer af lokalsamfund (således som beskrevet under de politiske mål vedrørende boliger). Det skal gøres på måder, der skaber en reduktion af skat til det offentlige i det omfang, hvor det offentlige fritages for opgaver som passiv forsørgelse og opgaver, som vedrører f.eks. omsorg. Ideen er, at hver gang en lokaløkonomi aflaster det offentliges budgetter, så nedsættes skatten for de involverede parter tilsvarende.

Dette kræver grundlæggende nytænkning så lovgivningen kan åbnes for en ny fleksibilitet. VisionsPartiet vil arbejde for endog meget stor økonomisk støtte til en mangfoldighed af forsøg og projekter af denne karakter, da det er afgørende for en bydende nødvendig ændring af samfundets udvikling.

Ved at åbne op for at etablere lokale rentefri pengesystemer udover den nationale gældsbaserede valuta, da styrkes lokalsamfundene, og der skabes en sund modpol til den globale økonomi. Det vil reducere afhængigheden af den globale markedsøkonomi og skabe en mere naturlig balance i økonomien og udjævne konjunktursvingningerne.

Indtil de fællesskabsorienterede økonomier begynder at brede sig, må vi naturligvis også forholde os til den nuværende situation.

I stedet for til stadighed at kæmpe mod arbejdsløshed og have en gruppe af mennesker, der er udenfor arbejdsmarkedet, så vil vi arbejde for en erkendelse af, at der ikke nødvendigvis er arbejde til alle i den nuværende form. I stedet for at se dette som en ulykke, så kan vi vælge at se det som en mulighed - for at fordele arbejdet på nye måder. Dels kan arbejdstiden nedsættes og dels kan arbejdet fordeles anderledes gennem større muligheder for deltidsjob, orlovsordninger og sabbatår, specielt for børnefamilier eller mennesker, der har hårdt brug for afstresning.


Borgerløn



VisionsPartiet vil arbejde for grundige undersøgelser af muligheden for borgerløn. Flere samfundseksperimenter i f.eks. afgrænsede regionale områder kan give grundlæggende erfaringer for, hvordan en eventuel borgerløn kan udformes. Borgerløn er et beløb, der udbetales til alle, som en generel ret for alle borgere i samfundet.

Borgerlønnen har en sådan størrelse, at det er muligt at leve af den, om end på et beskedent materielt niveau.

Borgerlønnen vil forenkle det sociale system på en meget lang række områder, og den vil fjerne det tyngende klientgørelsesproblem for mange arbejdsløse.

Borgerlønnen vil give større personlig frihed for den enkelte til at indrette tilværelsen, den vil gøre arbejds- og samfundslivet langt mere fleksibelt, og den vil bl.a. fremme, at langt mere ansvar og opgaver kan flyttes til lokalområderne.


Skatter og afgifter



Skatter og afgifter ændres, så der kommer mere skat på forbrug og mindre skat/moms på de grundlæggende fornødenheder. Desuden indføres flere grønne afgifter, således at miljøvenlighed og bæredygtighed fremmes.

Indtil der kan indføres miljøbelastningsafgifter og sundhedsbelastningsafgifter på landbrugsvarer dyrket ved anvendelse af pesticider og kunstgødning kan der indføres momsfrihed for økologiske fødevarer.

Spekulation i ejendom, jord, værdipapirer og valuta skal beskattes væsentligt mere end nu, når målet er at tjene penge via kursgevinster og renteforskelle - uden at der er reelle vareindhold eller tjenesteydelser bag. Penge skal være udtryk for en arbejdsindsats eller en vares værdi, og de skal ikke være en vare i sig selv.


Statens indtægter og udgifter



VisionsPartiets politiske forslag vil ikke medføre forøgede udgifter for staten. Mange af forslagene erstatter dyre højteknologiske løsninger med lavteknologiske løsninger baseret på visdom, og på at problemerne i højere grad løses ved den dybest liggende årsag – hvorved de ikke opstår igen og igen.

 


Boliger

 


Boligproblemstillingen rummer flere aspekter:

    Vanskeligheden ved at skaffe en passende bolig, især for unge og for unge familier.
    Voldsomme forskelle på ejer- og lejer-markedets prisstruktur.
    En generationskløft på boligmarkedet, og store prisstigninger, som har forgyldt den ældre generation og tvinger de unge ind i en stor gældssætning for at få en bolig.
    Boligområder bliver til sovebyer, med bl.a. isolation af unge mødre og ældre, institutionalisering af børnelivet og manglende social sammenhængskraft til følge.


Fremtidens løsninger ligger ikke i en tilbagevenden til tidligere tiders strukturer, men i en erkendelse af de komplekse sammenhænge, der findes mellem arbejde, bolig, økonomi og trivsel. Dette vil muliggøre en ny generation af økosamfund, netværksfællesskaber og nye boligformer, som svarer til vores ønsker til fremtiden.

 

Politiske mål

Først og fremmest er der brug for, at staten skaber en langt større fleksibilitet til at eksperimentere med nye bolig- og leveformer. Engagerede medborgere, som ønsker at etablere bofællesskaber, økosamfund eller samfundseksperimenter af forskellig art, skal have langt friere rammer til det. Staten skal acceptere større forskelle i boligstandarder og lægge mindre vægt på regler og forskrifter, så borgerne har frihed til at prioritere, som de ønsker det. Her må der rykkes ved den samfundsmæssige balance mellem regler og konformitet vs. frihed og kreativitet, uden at det leder til udnyttelse af svage grupper eller indgreb i beskyttede naturområder.

Nogle konkrete tiltag er:

    Liberalisere lejemarkedet (over en årrække) således, at det kan betale sig for investorer at bygge og leje ud samt at eksisterende lejeboliger udlejes til en markedspris. Dette vil skabe balance mellem udbud og efterspørgsel.
    At åbne for nye ejerskabs- og finansieringsformer så det bliver lettere at bygge nye boliger, også på måder som rummer et socialt element. Etablering af nye former for kollektivt ejerskab af jord og bygninger, som svarer til fællesskabernes behov.
    På længere sigt skal jord og grunde ikke ejes af private, men udlejes af samfundet, så prisstigninger undgås.
    Skattelettelser til lokalsamfund, som påtager sig sociale omsorgsopgaver for børn, ældre eller andre udsatte grupper. Sambeskatning af personer i fællesskaber, som skaber frihed til at skabe indbyrdes økonomiske arrangementer, som man måtte ønske det.
    Tilladelse til 20-50 større økosamfundsprojekter rundt om i landet og lempelse af zonelovene. Staten finansierer jorden med rentefri lån. Jorden kan til gengæld ikke belånes.
    Reformering af byggeregulativer og standarder, således at miljøvenlige og økologiske byggemetoder i højere grad kan blive godkendt.

Generelt gælder, at der er brug for mange eksperimenter i nye boligformer og livsformer, som vi kan lære af og derigennem finde frem til holdbare modeller for fremtidens holistiske samfund. Løsningerne skal ikke opfindes af bureaukrater og implementeres af staten, men vokse ud af engagerede borgeres initiativer. Staten skal blot undgå at blokere for det naturlige engagement, der findes i befolkningen.