Bioteknologi
- Detaljer
- Senest opdateret: Onsdag, 03. april 2013 00:46
Artiklen beskriver fordele og ulemper ved bioteknologi
Der må skabes et sådant ”Forum for HelhedsTænkning”
Her må vi imidlertid spørge: Bagefter hvad?
Sprængstof - til paradis eller dommedag?
Af Eskild Tjalve, Formand for Visions-Partiet
24. marts 2004
I debatten om bioteknologi er der hårdnakkede angreb mellem tilhængerne og modstanderne. At den ene fløj bliver kørt ud på et sidespor så den anden kan præge udviklingen på sine egne ensidige præmisser vil være en ulykkelig situation. En dialog er bydende nødvendig.
Om forskere og modstandere
Bioteknologien rører ved mange menneskers dybeste respekt for livet, - livet, som videnskaben trods sin ihærdige indsats ikke rigtig forstår. Bioteknologien har utrolige potentialer, og netop derfor er det for farligt, hvis forskerne selv står med ansvaret for de teknologiske løsninger der fremkommer. Politikerne har heller ikke baggrund for at vurdere bioteknologien.
Forskernes horisont er snæver - til gengæld er forskningen udviklet til at gå i dybden.
Faren opstår når den omfattende viden indenfor et begrænset perspektiv skal bruges i en mangfoldig verden. Forskerne selv kan ikke overskue konsekvenserne, de er ikke trænede i helhedsbetragtninger.
Dette er ikke en kritik af forskerne, blot en konstatering af forskningens karakter. Derfor må forskerne bringes sammen med mennesker, der er vant til at tænke på andre måder, og her har de der er skeptiske ofte noget at give - de er nemlig ikke nødvendigvis modstandere bare for at være imod. Mange modstandere har "noget at have det i" - baseret på en anderledes viden og indsigt. Megen modstand går på at forskernes indfaldsvinkel er for ensidig, ikke nødvendigvis at bioteknologisk forskning under ingen omstændigheder skal foregå. Modstandere i videste forstand har en anderledes horisont, en anden tænkemåde, et anderledes menneskesyn og verdenssyn.
Der ligger et mægtigt potentiale, hvis de to fløje lærer hinanden at kende og begynder at forstå og endda lære af hinanden. Det er jo ikke dumme mennesker der er på den modsatte fløj. Der er indsigter og viden bag både tilhængere og modstandere.
Gensidig forståelse nødvendig
Tilhængerne må forstå, at modstanden bl.a. bunder i at vor tids største problemer skyldes bivirkninger af teknologi. Sporene skræmmer: atombomben, drivhuseffekten med klimaforandringer, global forurening, ødelæggelse af naturen, en medicinalindustri og lægevidenskab, der udover at hjælpe mennesker samtidigt er den tredje hyppigste årsag til dødsfald!
Dette er ikke bare småproblemer - det er dybt dybt alvorlige problemer, som er opstået samtidigt med den megen teknologi, der har hjulpet menneskene på en mangfoldighed af områder. Det er problemer der er opstået fordi man ikke har tænkt på eller kunnet overskue helheden.
Ser vi på dagens situation, så har det f.eks. vist sig at gensplejsede planter har bredt sig ukontrolleret til den vilde fauna, - det er set i Mexico, hvor vilde majs er blevet GMO-inficerede i bekymrende omfang. Hvad er konsekvensen af dette? Det vides ikke. Dette er endnu et eksempel på at helheden ikke kan overskues.
Modstanderne må forstå, at verden står overfor nogle meget store udfordringer på globalt plan vedrørende både sundhed/sygdom og fødevarer, og at teknologiske løsninger kan være en hensigtsmæssig vej at søge at gå. De må også forstå, at grundforskning i tidens løb har frembragt teknologiske løsninger, som vi idag næppe ville undvære, f.eks. elektricitet, køleskabe, togforbindelserne, oliefyr, centralvarme, telefoner, computere, automatisering af arbejde, som var ødelæggende for mennesker, m.m.
Om at lukke øjnene
Nogle af modstanderne er imod bioteknologien af følelsesmæssige årsager, ingen tvivl om det. For dem har forskerne ikke været overbevisende i deres fremlæggelse af de nye muligheder. Men andre af modstanderne har en vægtig viden om problemer ved bioteknologien, som tilhængerne må forholde sig til.
Endnu andre af modstanderne har endvidere en omfattende viden om livets essens, om hvad sundhed og sygdom er set fra andre indfaldsvinkler end forskernes.
Denne viden og erfaring har aldrig været lukket ind i forskernes verden, og derfor kender de den ikke. Men den eksisterer, den er omfattende, og den er dokumenteret gennem praktisk anvendelse på mangfoldige måder.
Eksempel vedrørende gensplejsede afgrøder: Biologen Lone Frank udtaler i en artikel i Politiken d. 17/1 2004: ”For nogle år siden udviklede man ”de gyldne ris”, en gensplejset rissort, som kunne afhjælpe den A-vitaminmangel, der hvert år gør millioner af mennesker i den fattigste del af verden blinde og fysisk svækkede. Altså en født succes, skulle man tro. Alligevel lykkedes det miljøfolket med Greenpeace i spidsen at bevare pessimismen med en udmelding om, at den tredje verdens problemer ikke skal løses ved et ”teknologisk fix”.
Lone Franks pointe lyder besnærende, men hun nævner ikke med én sætning de problemer, der rent faktisk er iagttaget med gensplejsede fødevarer:
Der er videnskabelig dokumentation for (bl.a. 2 Ph.d-afhandlinger på Landbohøjskolen) at GMO-planter har forringet kvalitet. Et andet eksempel er et forsøg i Foulum som skulle gennemføres med danske gensplejsede roer, men det kunne ikke gennemføres, da roerne rådnede allerede i januar. En rapport fra amerikanske farmere viser, at de har fået mange ekstra problemer med GMO-planter såsom dyrere såsæd, mindre udbytte, mindre priser for produkterne, retssager fra naboer m.v.
Vedrørende ”de gyldne ris”: Hvad nytter det, at en befolkning får flere A-vitaminer, hvis deres ernæring iøvrigt bliver dårligere og det skaber problemer for landbruget?
Hvad forskerne overser
Lone Frank kalder modstanden mod bioteknologien for ubegavet, ureflekteret og følelsesbetonet. Ironisk nok opfatter mostanderne/kritikkerne forskernes affejen af deres synspunkter som ubegavet, ureflekteret og følelsesbetonet! Som før nævnt findes der indenfor åndsvidenskaben en omfattende og dyb forståelse af livets essens, om hvad det er der skaber liv og sundhed, og hvad der hæmmer livet og skaber sygdom. Denne viden ligger udenfor videnskabens verdenssyn, og den er gang på gang blevet afvist af forskerne, fordi de ikke kan fatte, at der eksisterer noget vigtigt udenfor den verden, som videnskaben har defineret.
Flere forskere rundt omkring i verden har dog haft mod til at gå ind i disse områder og har nået overbevisende resultater, men de er blevet frosset ud af det etablerede forskersamfund. De etablerede forskere har i arrogant uvidenhed afvist fundamental vigtig viden – uden at sætte sig ind i det, som de har afvist. Dette er en primitiv og totalt uvidenskabelig adfærd!
Forskerne burde være nysgerrige efter at undersøge viden, som direkte berører deres eget fagområde. Specielt må en seriøs bioteknologisk forsker lytte til og sætte sig ind i viden og erfaringer, som peger på, at der er nogle problemer og risici ved nogle af bioteknologiens områder.
Når dette ikke sker er det naturligt at en del af befolkningen mister respekten for forskerne.
Måske forskerne ud fra dette kan forstå, hvorfor der er en udbredt modstand og skepsis. Det er ikke grebet ud af luften.
Ydmyghed nødvendig
Hvis forskerne skal være troværdige, så må de forholde sig til den viden der faktisk findes, og udvise en vis ydmyghed overfor anderledes tænkende og andre informationer, end dem man helst vil vide af.
Da denne ydmyghed ikke findes, så ser vi, at modstanden unuanceret overføres til al bioteknologi, fordi befolkningen ikke har tillid til forskerne. Dette er dybt problematisk. Men nøglen til, at befolkningen kan få det godt med forskerne, ligger hos forskerne selv: ydmyghed og åbenhed!
Der ville da kunne ske det forunderlige, at tilhængerne og modstanderne kunne finde ud af at tale sammen.
Vi vil kunne undgå, at den ene gruppe taber og den anden vinder, idet udviklingen gennem dialogen kan føre til en tredje retning.
Hvis forskerne kan åbne sig - og hvis modstanderne kan åbne sig - står vi foran en helt anden revolution, end den som bioteknologerne forestiller sig!
Nyt forum for dialog
Vi må starte en ny praksis vedrørende videnskaben: Dialogen med modstanderne!
Repræsentanter for forskerne og for modstanderne må mødes i et åbent forum - i gensidig respekt, hvor begge parters synspunkter og viden kan komme frem i en konstruktiv dialog.
Der må skabes et sådant ”Forum for HelhedsTænkning”.
Her vil det være totalt afgørende at parterne anerkender hinandens menneskesyn, så dialogen ikke bliver udelukkende på forskernes betingelser. Forskning er baseret på et materialistisk menneskesyn og verdenssyn, - modstanderne har ofte et helhedsorienteret menneskesyn og verdenssyn, der bl.a. tager udgangspunkt i, at mennesket rummer både krop og sjæl, og at begge dele er lige vigtige. Det rationelle må således i dette forum ikke tryne de ikke-rationelle værdier i mennesket, således bl.a. følelser, kærlighed til livet m.m.
Et nyt forskningsområde
Det største problem er, at konsekvenserne af bioteknologien ikke kan gennemskues. Ingen forsker kan med ren samvittighed garantere, at bioteknologiens konsekvenser er uden betydning.
Derfor er det bydende nødvendigt at der parallelt med den bioteknologiske forskning udvikles et nyt omfattende forskningsområde, som handler om hvordan bivirkninger af brugen af en teknologi kan klarlægges bedst muligt.
Dette er den eneste måde hvorpå bioteknologi vil kunne udvikle sig i harmoni med samfundet og gavne den samlede livskvalitet.
I dette forskningsområde skal forsigtighedsprincippet være i centrum.
Forskningsområdet skal udover forskere med naturvidenskabelig baggrund bestå af mennesker med evner og indsigter i overordnede helhedsbetragtninger samt andre menneskesyn og verdenssyn end videnskabens. Det skal være mennesker, som i deres liv har arbejdet med etik, filosofi og åndsvidenskab samt mennesker, der iøvrigt har arbejdet ud fra en stærk kreativ skabende intelligens.
Det før nævnte ”Forum for HelhedsTænkning” for forskere og modstandere af f.eks. bioteknologien må placeres i dette regi, og ledes af uvildige visdomsfulde mennesker med helhedssyn, som efterfølgende kan komme med oplæg til politikerne.
Danmark foregangsland på en ny måde
Forskerne vil måske indvende, at vi vil komme bagefter udviklingen inden for bioteknologien, hvis vi bruger en sådan fremgangsmåde.
Her må vi imidlertid spørge: Bagefter hvad?
Vi kan på denne måde undgå problemer, som andre der har hastværk kommer ud i. Er vi bagefter ud fra ét synspunkt, så kan vi netop gå foran ud fra andre og vigtigere synspunkter.
Danmark kunne blive et foregangsland vedrørende forsvarlig og bæredygtig udvikling af nye teknologier.
Hvilket perspektiv!!!!
Vi vil aldrig kunne garantere at der ingen bivirkninger kommer, men hvis vi ikke gør som her beskrevet, vil vi meget let komme i den situation, at forskerne kører deres eget løb sammen med politikerne, - som jo generelt set ikke er hverken specialister eller mennesker med udbredte helhedsbetragtninger. Dette forhold er set i forbindelse med andre teknologier, som f.eks. atomenergi, et landbrug baseret på sprøjtning med giftstoffer og intensiv gødning, og på det sidste usikkerheden vedrørende mobiltelefonnettets stråling. Fortsætter vi sådan vil vi med sikkerhed komme i situationer, hvor udviklingen får sit eget uforudsigelige liv, og hvor den - hvis overhovedet muligt - kun kan styres gennem strenge kontrolsystemer, fordi man ikke forstår hvilke bivirkninger man har sat i gang.
Kom op af skyttegravene, se at modparten har noget vigtigt i hovedet og på hjertet - skab en syntese, - slip det unuancerede "for eller imod".
Dette vil kunne være banebrydende for hvordan vi kan håndtere nye teknologier i fremtiden - til gavn for menneskeheden.